SNEPPESALAT PÅ RISTET RUGBRØD

Har man prøvet hønsesalat og synes det smager fantastisk så bør man prøve at lave denne Sneppesalat som kildere de helt rigtige steder. Denne ret kan serveres som forret. Her nydes den med smørstegt rugbrød dette kan erstattes med lyst brød hvis man er mere til det.

Det skal du bruge passende til 4 personer og så er der lidt lækkert til madkassen dagen der på.

Ingredienser:
8 stk. snepper som er flået
1 dåse asparges
100 g champion
½ L creme fraiche 18 %
100-gram god mayonnaise
200-gram bacon i tern
130 gram bacon i skiver
Lidt Persille
10 stk. Cherrytomater
10 blade icebergsalat
8 skiver rugbrød
Salt og peber

Tilberedning:

Kog snepperne til de er møre – ca. 1 ½ time

Rist bacontern sprøde på panden og læg dem på fedtsugende papir – skal bruges til pynt.

Svøb bacon omkring sneppelårene og brun dem på panden og steg dem færdig i ovn ved 65 grader til de er møre

Dressing:

Rør creme fraiche og mayonnaise sammen og tilsæt de finthakkede championer, asparges salt og peber. Tilsæt de kogte kolde tern af sneppekød til dressingen og smag til. Vi har i opskriften valgt at vi gerne vil kunne smage sneppekødet derfor har vi ikke tilsat andre krydderier. Hvis man er til det er karry ikke af vejen.

Rist rugbrød i ovn og skær i trekanter. Pynt rugbrød med sneppesalaten og dekorer med persille og tomater og det sprøde bacon

Server snitterne med et stykke sneppelår.

Server snitterne med et stykke sneppelår.