Sneppejagt om foråret

Hans Kristensen hk@bogjagt.dk

”Når rævens pels ikke længere er noget værd, og Mikkel bør have fred af hensyn til dens familieliv, begynder skovens jægere at tænke på tale om og en gæst, som er længselsfuldt ventet hvert forår – skovsneppen. Dens ankomst på forårstrækket er i høj grad betinget af vejret. I milde vintre kan den komme drattende allerede i februar, og trækket kan strække sig over et langt tidsrum, så at det ikke bliver nogle af de store dage, hvor der er snepper overalt i skoven. Hvis vinteren omvendt har været langvarige og hård, følger der gerne et mere koncentreret sneppetræk. Om foråret er den normale træktid fra sidst i marts til sidst i april. De bedste dage oplever man når det sætter ind med sydlig eller sydøstlig vind”.

Sådan skrev den inkarnerede sneppejæger Bent Gad Simonsen i 1939. Han var skovfoged i Jægerspris-skovene, og i forårstiden var han afsted dagligt med sine rutinerede stående hunde for at skyde forårssnepper, som han gerne leverede omkring 40 pr. sæson. Han understregede, at selv om man også kunne nedlægge snepper om efteråret, så var det foråret, som var den vigtigste tid for sneppejægeren.

Forårsjagten på snepper er en gammel tradition. Allerede Blicher havde tabt sit hjerte til denne jagt. ”Når rævinden er drægtig, haren lægger killinger og råbukken er mager, da kommer sneppen og skænker jægeren endnu en højst fornøjelig efterjagt. Ingen jagt er mere tiltrækkende og opildnende, og ingen lyd kan være sødere i jægerens øre end larmen af en sneppe, når den buldrer op mellem træernes grene”, skrev han.Boganis beskrev forårsjagten i tilsvarende forelskede vendinger i 1880’erne, og mange andre jægere fulgte gennem årene efter i jagtbøgerne og jagtbladene.

Frem til 1894 havde sneppen ingen fredningstid i Danmark. Med jagtloven af 1894 fik den forårsfred fra den 15. maj. Med jagtloven af 1922 blev fredningstiden rykket frem til 15. april, og med jagtloven af 1931 fik den endnu et nøk frem til 7. april for at skåne de snepper, der slog sig ned og ynglede i Danmark.Forårsjagten på snepper tegnede sig i årene 1954-1970 for cirka 40 procent af det samlede sneppeudbytte. De var alle nedlagt specifikt på sneppejagt for stående hund, mens mange af efterårets snepper dengang som nu blev nedlagt mere tilfældigt på klapjagterne.

Men allerede i 1800-tallet var forårsjagten på snepper også udsat for en kritik, der blev stadigt mere udbredt, som årene gik. Forårsjagten skabte uro i skoven på et tidspunkt, hvor vildtet skulle have ro for at yngle. Desuden blev der sat spørgsmålstegn ved bæredygtigheden i et at nedlægge snepper lige før de nåede frem til deres skandinaviske og russiske ynglesteder. At flere og flere snepper begyndte at yngle i Danmark, gjorde ikke sagen bedre. Nu risikerede forårets sneppejægere at skyde landets egen spirende ynglebestand væk.

Da der i 1967 blev udarbejdet en ny jagtlov, kom forårsjagten på snepper derfor til at stå for skud. Ganske vist blev jagtformen i første omgang bevaret, men det skete med en tilføjelse om, at jagten og dens effekter skulle undersøges nærmere i en femårig prøveperiode. På baggrund af dette udredningsarbejde, der resulterede i en 150 sider lang rapport, blev det i 1973 besluttet, at skovsneppen i Danmark ikke længere skulle være jagtbar om foråret. Dermed var det slut med en tradition, som generationer af sneppejægere ikke havde kunnet forestille sig at leve uden.

Læs mere her: Hans Kristensen: Forårssnepper. JÆGER 3/201.