Levested:

• Vadefugl, men træffes sjældent ved kysterne eller i det åbne miljø, men derimod i Højskove, krat, småbevoksninger eller læhegn, hvor der findes fugtig jord og vissen løv, som giver dem god skjul.

Spiseplads:

• Sneppen fouragere om natten, tidligt morgen og i skumringen, gerne på afgræssede græsmarker, hvor den stikker næbbet i jorden. Det yderste del af næbbet kan åbnes og gribe ormen, når den mærker den med sit meget følsomme næb. Hvor Sneppen lever kan sneppens borehuller oftes ses i det bløde og fugtige jord.

Kendetegn:

• Spraglet rødbrun ryg med lyse og mørke partier, lysbrun bug med tværstriber, stort hoved med tværstriber på issen. Buttet og kraftig krop med korte ben og langt næb. Stenkuls sorte stor øjne og kan se 360 gr. Rundt.
• Skovsneppen er en plump, kortbeneet og langnæbbet, broget overside i rødbrunt, sort og gråt, undersiden lysebrun til guligt med gråbrune tværbånd
• Ingen anden fugl har en smuk og afstemt fjerklædning, brun som det tørre løv, sort som den bløde muld og grå som det visne græs
• Stenkuls- øjne
• Den vævre vadefugl
• Langnæbs følsomt-bløde hud
• Penselfjeren er den yderste håndsvingfjer på vingen. Den er ca. 2 cm lang
• Skovssneppens øjne er placeret langt tilbage på hovedet hvilket gør sneppen i stand til at se lige godt bagud som fremad, hvilket må være en fordel når sneppen fouragere om natten
• Penselfjeren er en lille stiv fjer, som sidder yderst i vingeknækket

Størrelse:

• 33-35 cm
• På størrelse med en agerhøne

Vægt:

• 240- 420 gram

Alder:

• op til 15 år

Vingefang:

• 55 -65 cm

Næblængde:

• 7-8 cm, dog findes en særlig kortnæbbet art, som menes at yngle længere mod nord.

Føde:

• Regnorm , snegle, insekter, larver, edderkopper, slimbændler, bær, ukrutsfrø, korn, græsrødder
• Sidder i foråret ved bikuber for at snappe bier
• Sneppen æder ikke, siger man, den stikker blot næbbet i jorden, så trækker det kraft af den. Derfor anses selv ekskrementer for at være en lækkerbisken
• Fourager om natten

Parring:

• Marts til april. Polygam og yngledygtig som 2 årig.

Æg:

• Gråbrune med askegrå og brune pletter. Normalt lægges 4 æg pr. kuld og lækkes efter 22 dage.

Reden:

• Fordybning i skovbunden, som fores med tørre blade og grannåle. Gerne under en busk, nogle bregner eller lavt liggende grene.

Afkom:

• Sneppekyllingerne er lysebrune med mærke aftegninger. Flyveklar efter ca. 3 uger

Lever og yngler:

• Yngler spredt og få talligt i større skove

Variationer af Sneppen og af navn:

• Sneppe er fællesnordisk, lånt fra tysk schnepfe (snip tud = sneppens næb)
• Holtsneppe ( træsneppe) sønderjylland
• Perhan, Ærø
• Tjald, Mors
• Hesselhøne, Vestjylland
• Tornsneppe og rødsnapper,Østjylland om en meget rød udagve af sneppen
• Biæder, Viborg egn, sidde rved bikuber i foråret
• Tinksmed, Vensyssel
• Floita, Bornholm efter stemmen
• Knurremurrepist
• Uglehoved
• Sumpsneppe, hvis den har været lys i farverne
• Valdsneppe, Bornholm

Stednavne med snepperelationer:

• Sneppekilsagre omkring Egense på sydfyn
• I fuglebjerg kommunevåben

Træk og jagt:

• Sneppen kommer og forsvinder før man ved af det
• Er som en vind, usynlig nær og smutter væk i et blink
• Sneppen må skydes på jorden, som det eneste fuglevildt – nogen mener at den skal være løbende
• Sneppen skulle være den sværeste fugl at skyde. Du ser den sjældent før den ser dig og så er den på vingerne.
• Sneppen er fantastisk camofleret og falder ind i skovbunden – så alene det at få øje på en løbende sneppe er en bedrift i sig selv. Det skulle være en grund til at skyde den på jorden
• Når kulde og klart vejr sætter ind i det nordlige skandinavien og Rusland, er det tegn til at den lille være fugl om at starte rejsen sydpå – og en eller dage senere er den her i stort tal
• Ingen ser den komme, for den flyver om natten og falder så at sige ud af himlen og ned i skovbunden. Pludselig er den der bare.
• Du må simplet hen ud så tit som muligt i den korte periode, sneppen raster her, iden den fortsætter til sit vinterhi i syd og vesteuropa
• Sneppen er svær, lynhurtig og flaksende i sin flugt. Det er en af grundene til, at den er så eftertragtet af jægere
• Trækker i skumringen
• Utilbøjlig til at flyve i rette linjer, som et møl i en lampebutik. Den flakser fuldstændig sindsygt rundt og er nærmest umulig at ramme.
• PÅ grund af dens zig-zag flugt stiller det store krav til skytten at nedlæge fuglen
• Uglen er sneppens naturlige fjende og måske er det derfor at øjnene er placeret så langt tilbage på hovedet at, når den fouragere om natten, vil være i satnd til at se og derfor kan undvige stammer og buske når jægeren kaster bøssen til kinden.
• Trækker i skumringe og dens evne til at flyve lydløst – kun høres klappende vingeslag, når sneppen starter fra skovbunden
• Når den sanser registrerer en mulig fare, bøjer den benene og trykker sig ned mod jorden, for så er den ifølge sin camouflagedragt usynlig.
• Først i sidste øjeblik, lige inden man træder på den, flyver den op og væk
• En af europas mest talrige vadefugle med en skønnet bestand på 20-35 mill., hvoraf der skydes næsten 4 mill om året, flest i frankrig og England
• Gennem ringmærkning og indfangning på ædepladser må vi forlade os på hvor mange de enklete år er unge fugle
• Årligt er vi spændte på om trækket er jævnt over landet eller de kaster sig i mængder for at hvile. Det sidste sker bl.a. hvis trækket ved nattetide møder en vej-mur som f.eks. tåge
• Flere gange afsløret trækrute som går fra russiske områder mod UK over jylland

Gamle jægerregler:

• Når søndagen falder med evangliet, hvor Kristus fristes af djævlen, som er første dag i fasten, plejer valdsneppen at indfinde sig, Bornholm 1736
• Sneppen kommer, den søndag hvor evengliet handler om Jesu uddrivelse af djævlen, Gammel skytte på Rathlousdal ved Odder 1904
• Mange jægere mener, at der altid er snepper i påsken
• Skærtorsdag og langfredag skal der altid være snepper i skoven, 1948
• Sneppen kommer samtidig med den hvide vip-stjert og forsvinder når den gule kommer, 1937
• Når årets første hvide eller blå anemone er sprunget ud, ankommer sneppen til skoven, 1936
• Den kære gæst rejser atter bort, når den første blomst udi lunden smiler, 1906
• Polarvinter med en halv alen sne og herunder den stivfrosne jord, haard, så at der ikke kan bores et søm i den, end da sige da et sneppenæb, det er ikke noget for sneppen, saa venter hen hellere lidt i syden og betvinger længslen efter rugepladserne, 1888
•  

Traditioner:

• Frederik den VII (1848-63) skabte traditionen for at årets første sneppe sendtes til det konglige køkken, men efter 1. marts blev den ikke præmieret med 10 kr.
• Fra statsskovene sendtes den første vårsneppe til det kongelige køkken, og skytten belønnes med 5 rigsdaler foruden æren, 1888
• Hoffet betalte 10 kr. for årets første vårsneppe skudt efter 1. marts, 1890
• Det er skik at aflevere en sneppe til kongens bord 1. marts, kun denne dato betales den med 10 kr og kongelig tak, 1958
• Jægeren, som skyder Kongesneppen er årets sneppekonge
• Han har tillige en fjer i sin hat af den første sneppe fra skoven båret, til sneppekonge da er han udkåret. Og stolt som en konge og langt mere glad står han som første jægernes rad, 1838
• Begge fugle skal være i luften på én gang – geværet skal være skuldret mellem skuddene og der skla være 2 vidner for at søge medlemskab af sneppeklubben
• For at det kan kaldes et ægte duble, skal 1. og 2. skud foregå i en fortsat bevægelse – altså ikke tage geværet ned mellem skuddene
• Tager styrefjer fra den og sætter i sin hat
• Sneppen er den fornemmeste i den brogede skare af fuglevildt, så fornem at den ofte ved vildtparader placeres på fløjen, foran alt andet vildt
• Indtil 1972 blev årets første sneppe sendt til kongen, mens den heldige skytte blev belønnet med et bevis og en dusør på 50 kr. Men i 1972 blev sneppen fredet og måtte herefter kun jages fra oktober og med fredningen uddøde også den gamle tradition
• Sneppen må som den eneste fuglevildt hænge med hovedet nedad, da halsen er så skrøbelig at den falde af.
• Skulle jægeren være så dygtig og heldig nok til at få ram på sneppen, gemmer han penselfjeren som trofæ.
• Penselfjeren har fået navnet af de små spidse fjer som tidligere blev brugt til pensler
• Når jægeren nedlægger sneppen, skærer han de yderste centimeter af næbbet og bruger den som holder til penselfjerene
• Sneppen er et attået jagtbytte, hvorfor det ædle stykke vildt lægges først på paraden evt. på halsen eller opsatsen af råbukken
• Der blæses sneppens død på jagthornet, som tak for en god oplevelse
• Skyder man den første sneppe, er der tradition for at man kysser fuglen og helt efter bogen, kysses den i anus, mens jagtherren holder fuglen for sneppen
• Jægeren gemmer de såkaldte penselfjer som trofæ.
• Sneppen tilfalder normalt skytten
• Mange jægere sætter penselfjerene fast i hattebåndet, skulle de være så heldige at skyde sneppen igen, har de beviset for at det ikke er den første
• Sneppen har fra fordums tider være behæftet med megen mystik og overtro, og skulle ifølge flere overleveringer være i ledtog med skovguden/trolden, Pan. 
  Når traditionen så foreskriver at man skal kysse sin første nedlagte sneppe i bagi, har det noget at gøre med, at man ikke påkalder sin Pan's vrede. 

Ordsprog, Prosa og Poesi:

• Sneppen æder ikke, siger man, den stikker blot næbbet i jorden, så trækker det kraft af den. Derfor anses selv ekskrementer for at være en lækkerbisken.
• Det, der gør sneppen til en fugl for sig selv, ja til fuglenes konge blandt de små, er vel dette, at sneppen dybere end alle andre lader os fornemme det vingede væsens luftighed, Valdemar Rørdam
• Sneppen er som en vind, usynlig nær, smutter bort i en blink, var det med tankens fart og forsvandt som vor ungdom, Valdemar Rørdam
• Snepper i Skoven!, Det er et signal, for hvilket selv den største klapjagts forstummer, ja mere endnu, den fanfare, der virker med lige stor trylleri på hele godsets jagtpersonale, Svend Fleuron
• Sneppen med den bløde, noble farvetegning, den lydløse flugt, øjne der ligger så langt tilbage i hovedet, sneppen der kommer og forsvinder før man ved af det – er den ikke som fløjet lige ud af mosekonens bryggers, Sophus Bauditz, 1896
• Ingen anden dansk fugl har så smuk og afstemt fjerklædning som sneppe, brun som det tørre løv, sort som den bløde muld og grå som det visne græs, det er dens beskedne farver; men de er afstemt og fordelt således, at helhedsindtrykket bliver af enestående skønhed, Vagn Holstein.
• Sneppen med sit stenkuls-øje – Sneppen med det tankefulde langnæbs følsomt-bløde hud, Valdemar Rørdam
• Ingen ser den komme, for den flyver om natten og falder så at sige ud af himlen og ned i skovbunden. Pludselig er den der bare.
• Jægerne elsker den. Smagen er herlig, men det er først og fremmest selve jagten på den uberegnelige fugl der drager. For nogle er sneppejagten nærmest en passion eller en besættelse.
• Det er som om, vorherre har udstyret den med en særlig evne til altid at finde den flugtvej hvor du ikke kan få skud til den. Er der et træ mellem og fuglen, så fyver den, så du lige nøjagtigt ikke kan se den for træet, Matja Buchtrup
• Omdiskuterede emner er om sneppen kan flytte sine unger fra en plads til en anden, ved at bære ungerne en efter en, på fødderne, mens den flyver gennem skoven
• Skovsneppen omgæres af megen mystik og ammestuehistorier, til tider nærmer sneppen sig status som fabeldyr
• Er det muligt for sneppen at flytte sine unger fra en plads til en anden, en efter en, på fødderne.
• Der er øjenvidner, som beretter at have overværet at sneppen fløj af sted med en unge på fødderne. Billede fra fransk hjemmeside
• Penselfjeren er en lille stiv fjer, som sidder yderst i vingeknækket og dens stivhed gør den velegnet til særlige fine maleopgaver
• En af de mærkeligste fugle i vor natur. Ingen anden fugl kan optræde i så store mænger og være så usynlig.
• Den er smuk uden at være yndefuld. Den er ekstremt sky og tillidsfuld på en gang
• Sneppejagt er den sværeste og mest uforsigelige af al jagt

Behandling efter nedlæggelse:

• Når man køber skovsnepper, skal man sikre sig, at det er gode velhængte fugle. De har bedst af at hænge med hovedet nedad og så længe at fjerdragten sidder løs – altså nem at plukke
• Plukning, udtagning af indmad, fjernelse af luftrør og spiserør, skindet på hovedet, den nederste del af næbbet samt øjene. Nogle klipper kun den yderste led af kløerne. Brug endelig ikke vand ved klargøring af fuglene.
• Ved udtagning af indvoldene tager vi kun leveren og hjertet fra til sneppebrøddet. Her har mester Bocuse ret, når han skriver i sin kogebog at indvolde med eskrementer – som hører til et rigtigt sneppebrød ikke er så hygiejniske.