Sneppe med sneppebrød

En smagfuld ret hvor sneppen virkeligt kommet til sin ret.

Ingredienser til 2 personer:
3-4 stk. skovsnepper. Snepperne er plukket helt frem til næbbet.
40 g smør
4 dl kraftig fjerkræfond/ kan erstattes med hønsebouillon.
2 dl piskefløde
500 g kartofler
100 g Rosenkålsblade
2 stilke basilikum

Tilberedning
Gør fuglene i stand og tag indmaden ud, som gemmes til sneppebrød.

Sæt fuglene op ved at stikke det spidse næb mellem underkrop og lårene. Brun fuglene i smørret og krydder dem med salt og peber. Se billede.

Tilsæt halvdelen af fonden og fløden og læg låg på. Snepperne steges i 15-20 min hvis man ønsker fuglene svag rosa og 2 timer hvis man ønsker kødet falder fra benene. Tag dem op og fjern evt. overflødigt fedt fra skyen. Tilsæt resten af fløden og fond, hvis saucen bliver for tynd, Tilsæt 1 stor spsk. maizena rørt ud i lidt vand.

Sneppebrød:
indmad fra snepperne (Hjerte og lever)
1 stk. skalotteløg
1 stk. pasteuriseret æggeblomme
1 spsk. fløde
4 skiver af flute
smør
hakket persille
salt, peber

Hjerte og lever tages fra indmaden og gøres i stand. Pas på gallen der sidder ved leveren. Hak indmaden meget fint. Svits finthakkede løg i smør, løgene må ikke tage farve, og tilsæt indmaden og lad det steg med i kort tid ved høj varme. Tilsæt fløde og æggeblomme under omrøring, krydder med salt og peber og tilsæt lidt hakket persille. Smørrist brødene og fordel fyldet på brødet.

Sæt sneppebrødene i ovnen i 3 minutter før servering. Flæk fuglen fra halespids til hovedskal og anret på tallerken, sammen med et sneppebrød og sovs. Man spiser hjernen som en stor delikatesse og det smager fantastisk.

Serveres med kogte kartofler og blancherede rosenkål blade, pyntes med basilikum. Kan serveres med tilbehør efter eget valg.